Skip to content

Om kollegierne

Håndværkskollegiet i Herning

Håndværkskollegiet i Herning bliver det næste af Danmarks nye håndværkskollegier, som kommer til at stå færdigt. Efter planen skal kollegiet indvies i 2025

Håndværkskollegiet i Herning kommer til at ligge på Svanekevej i den nordlige udkant af Herning, tæt ved Herningsholm Erhvervsskole, der udbyder en række håndværksfaglige uddannelser. Der vil derfor også være et tæt samspil mellem skolen og kollegiet omkring talentudvikling, netværk og relationer.

Kollegiet vil være beliggende på en 19.000 kvadratmeter stor grund og vil rumme i alt 70 boliger samt fælles værksteder, som vil give de unge muligheder for at lære og dygtiggøre sig inden for deres respektive håndværksfag.

Kollegiet er tegnet af den internationalt anerkendte tegnestue Dorte Mandrup Arkitekter, og er inspireret af Hernings fokus på ikoniske byggerier. Kollegiet formes, så et stort ellipseformet tag danner en klar figur i landskabet, og det indre cirkulære rum bliver et nyt landskabs- og samlingsrum for hele bydelen.

Den store form brydes op af fire store portåbninger, der kobler sig til et overordnet stisystem i området. Den cirkulære og ovale form udtrykker programmets ønske om, at signalere fællesskab mellem håndværksfagene, lyder beskrivelsen af vinderforslaget.

Byggeriet ventes at stå færdigt og klar til indflytning i 2025. Følg med i opførelsen af dette og de øvrige kollegier her.

Du kan også besøge kollegiets egen hjemmeside her.

Ledelse

Håndværkskollegiet i Herning ledes af forstander Flemming Moestrup og kollegiedirektør Anne Sophie Madsen, der har det overordnede ansvar for håndværkskollegierne.

Flemming Moestrup

Forstander, Håndværkskollegiet i Herning

Telefon: +45 5350 7425
E-mail: flmo@ffhk.dk
 

Anne Sophie Madsen

Kollegiedirektør

Telefon: +45 2628 7393
E-mail: asm@ffhk.dk

Appointment Form